Low carb Pølsehorn

Motivationsfaktor og KMD4:18:4-deltagelse

1014066_10152306635495202_4799908082868099114_n

Motivationsfaktor

Som nogen af jer sikkert ved, så fik jeg for snart halvanden måned siden en ny cykel – af mig selv, et påskeæg fra mig til mig 😀
En mountainbike, Cube Attention, den er så fed! Jeg har længe ønsket mig en rigtig mountainbike, og jeg har da også haft en, men ikke en der har kunnet noget. Og jeg har virkelig, efter jeg har fået den nye her, fundet ud af vigtigheden af at have en god MTB, hvis man vil køre på MTB-bane – den skal være udstyret med nogle gear, der virkelig kan noget og skifter, når den skal og bremser prompte. Og det gør den her!

Anyways, den nye cykel og de nye muligheder, gav mig en fornyet motivation – hvilket jeg tænker er meget normalt, når man får nyt udstyr, har det i hvert fald på samme måde, når jeg får nyt løbetøj og -sko fx.
Motivationen fik mig til at tilmelde mig KMD4:18.4, som er en triathlon – og det tiltaler mig meget, at denne sportsgren er en kombination af 3 ting jeg virkelig godt kan lide.
Trods det, at det er en relativt kort distance, så er der stadig udfordringer ved det. Én ting er enten at løbe 4 km, cykle 18 km, eller en tur i svømmehallen – her skal det hele kombineres, og jeg har altid været meget fascineret af Ironman-udøvere, og det er da en drøm at kunne kalde sig selv det en dag, og alle ved, at man er nødt til at starte et sted, så for mig bliver min KMD4:18:4 deltagelse startskudet.

Udfordringer

Den største udfordring for mig bliver helt klart svømmedelen – én ting er at svømme 400 m i svømmehallen, det lyder umiddelbart ikke af meget, og jeg er en forholdsvis habil svømmer, men til KMD4:18:4 i Aarhus, foregår de 400 m svømning i åbent hav, og det bliver en udfordring, og nok den del, der gør mig mest nervøs, men samtidig og spændt – spændt på at prøve noget jeg ikke har prøvet før.

Jeg har mange gange før deltaget i løb, primært 5 km distancer og et enkelt halvmaraton – og for mig er det virkelig motiverende med opbakning og tilskuere på ruten, derfor har jeg tendens til at præstere mere til løb end jeg gør, når jeg træner, hvilket jo er positiv.
Men som nævnt, har jeg ikke før deltaget i en triathlon, og har ikke prøvet det med at kombinere de tre discipliner, og jeg er spændt på, hvordan min krop reagerer, og det bliver helt sikkert en udfordring, men en sjov én af slagsene.

Forventninger

Mine forventninger til en første gangs deltagelse – det er svært, jeg har umiddelbart ikke en forventning til en bestemt tid, men jeg har en forventning om at klare mig godt. Jeg er ikke med for ‘bare’ at gennemføre, uden at det skal lyde fornærmerende, for hatten af for alle de, der stiller op, også dem, der bare er med for at have det sjovt 😉

KMD4:18:4 er et motionsløb, hvor alle kan være med, og jeg synes det er et fedt initiativ! Erfarne, såvel som uerfarne triatleter. Og jeg glæder mig til at være en del af det! Og hvis alt går som planlagt, så har jeg en plan om at deltage i KMD-København også, i august.

Skal du deltage i enten Aarhus eller København? Eller kommer du bare som tilskuer? 🙂
Hvis nogen har nogle gode råd omkring træning, eller i forhold til selve løbet, så byd endelig ind.

Ikke sponsoreret indlæg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Low carb Pølsehorn