Cookies - et sundt og lækkert alternativ

Cinnamon Rolls – ernæringsforbedrede

Alt er relativt, og jeg synes tit, det er lidt misvisende at kalde ting for sunde, blot fordi sukkeret er pillet fra eller erstattet med noget andet, eller fordi vi ikke bruger mel. Det bliver vores opskrifter ikke nødvendigvis sunde af, og selvom ting er sunde, kan vi jo ikke spise uanede mængder af det, og så tro, at det ikke sætter sig 😉 øv!
Når det så er sagt, så har jeg lavet nogle ernæringsforbedrede kanelsnegle, der ikke er SÅ usunde som den normale, fedtede (lækre) udgave.
Der er mel i, men har udskiftet hvedemelet med andre sundere, mere fiberrige alternativer.
Jeg synes selv, at de blev ret gode, og kunne nemt spise rigtig mange af dem over kort tid, så det handler lidt om selvbeherskelse, når der bliver bagt sådan nogle ting, og det sker også kun i weekenden her – men jeg synes også, at der skal være plads til sådan noget, alt med måde 🙂

foto 2

Ingredienser:

Dejen
– 450 g mel
Jeg brugte halv/halv af spelt og grahamsmel og 50 g hvedeklid for at tilføre ekstra fibre
– 2,5 dl mælk
– 2 æg
– 20 g gær
– 4 spsk flydende vegetabilsk fedtstof
– 2 spsk kokossukker
– 2 spsk kanel
– 1 tsk salt
– Sødemiddel

Fyld
– 15 dadler – soft, uden sten
– 5 figner
– 4 tsk kakaopulver, usødet
– 2 spsk kanel
– 2 spsk kokosolie
– 1 moden banan
– 1 spsk kokossukker
– Sødemiddel

Pynt
–  20 g 80% mørk chokolade
– 1 håndfuld hasselnødder

How to:

Mælken lunes og blandes med det flydende fedtstof, gæren opløses heri. Bland først de tørre ingredienser sammen, mel, salt, kanel, kokossukker. Pisk ET æg (det andet gemmes til at pensle med) sammen med de andre våde ingredienser, og tilsat herefter de tørre ingredienser lidt af gangen.
Dejen æltes og sættes til at hæve 1 time.

Ingredienserne til fyldet blendes sammen i en minihakker eller foodprocessor. Massen skal være til at smørre ud, så hvis den må ikke blive for fast, tilsat LIDT vand eller ekstra kokosolie, hvis den er for tyk.

Når dejen har hævet, skal den æltes igen, herefter rulles den ud til en rektangel, ikke for tyk.
Fyldet smørres ud over hele fladen. Rul den sammen til en roulade lignende pølse og skær den ud i små snegle, ca 2 cm brede/høje.
Sneglene fordeles på en bageplade, lad dem hæve en halv times tid.
Tænd ovnen på 180 C.
Sneglene pensles med det sidste æg.
Hak nødder og chokolade i en minihakker og drys det ovenpå.

Sneglene bages ved 180 C i ca. 20 min. Hold øje med dem, da de ikke skal blive for mørke, og dermed bliver for tørre og hårde.

God fornøjelse 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookies - et sundt og lækkert alternativ